Cecilie Manz's Tokyo Guide

Cecilie Manz’ forhold til Japan begyndte allerede i barndommen, da hendes forældre, der begge er keramikere, i en periode boede med familien i Arita, en by med en lang tradition for porcelænsproduktion. Som 18-årig vendte hun tilbage på egen hånd og rejste rundt i landet med ikke meget andet end en håndfuld adresser i lommen. Siden har arbejdet bragt hende tilbage igen og igen. Især Tokyo er blevet et sted, hvor faste rutiner går hånd i hånd med spontane opdagelser.

Hendes besøg har med tiden fået deres egne små traditioner: at gå på det samme museum, selv når udstillingen ikke har skiftet, at komme på den samme kaffebar eller hente en favoritdrik i en automat – iskold grøn te. »Når man rejser, skaber man sine egne traditioner,« fortæller hun. »Det giver én noget at se frem til og en måde at finde sig til rette i et sted på.« Det velkendte har dog ikke dæmpet hendes nysgerrighed. For Manz er Tokyo »20 byer i én«: Tag toget til en station, du ikke kender, stig af, og se, hvad der sker.

Hendes guide bevæger sig mellem de to impulser. Der er steder, hun vender tilbage til igen og igen, men også loppemarkeder, værksteder, baggårde og almindelige kvarterer, som bedst opleves uden en fast plan. Det, der binder dem sammen, er en opmærksomhed på det hverdagslige: hvordan ting bliver skabt, brugt, vedligeholdt og værdsat. I Tokyo finder Manz denne sans for det hverdagslige lige så meget i en gammel cykel eller en omhyggeligt passet plante foran et hjem, som hun gør i en museumssamling.

Her deler hun seks steder – og måder at se på – som er værd at vende tilbage til og fare vild i.