40 år med Passion for Polstring
I 1984 var Birthe Mona Jensen 18 år, da hun trådte ind på et møbelværksted i Svendborg for at begynde i praktik. Hun havde ingen anelse om, at det skulle blive begyndelsen på en karriere, der nu har strakt sig over mere end fire årtier.
I dag er Birthe blandt de mest erfarne polstrere hos Fredericia Furniture. Gennem årene har hun arbejdet på nogle af virksomhedens mest kendte designs – fra Poul M. Volthers Corona-stol til Børge Mogensens Søborg-stol og Erik Ole Jørgensens EJ315-sofa.
Polstring er et håndværk, man lærer gennem praksis. Det handler om at forstå materialernes egenskaber, vide hvornår en søm skal justeres og opbygge den præcision, der gør, at en teknik med tiden sidder på rygraden. Efter 40 år er meget af denne viden blevet en naturlig del af Birthe. Alligevel kræver hvert møbel en grundig forståelse af dets konstruktion, materialer og proportioner.
Vi har talt med Birthe om, hvordan hun fandt vej til polsterfaget, de møbler hun efterhånden kender ud og ind, og hvad det kræver at mestre et håndværk gennem et helt arbejdsliv.
Fra lærling til mester
“I 1984 var jeg 18 år, da jeg begyndte at arbejde med polstring – fuldkommen ved et tilfælde. Min mand arbejdede med møbelproduktion hos Erik Jørgensen i Svendborg, og gennem ham fik jeg mulighed for at komme i praktik. Praktikken blev hurtigt til et fast arbejde, fordi jeg fandt ud af, hvor meget jeg holdt af at skabe noget fra bunden.
De færreste tænker over, hvor meget arbejde der ligger bag et møbel fra start til slut. Der er selve håndværket, præcisionen og alle de mange arbejdsgange – fra tilskæring af læder og tekstiler til limning, syning og samling af de enkelte dele. Hvert trin kræver omhu, men det er også det, der gør arbejdet så tilfredsstillende.
Det første møbel, jeg arbejdede på, var EJ50-sofaen med dens formstøbte hynder i et sandfarvet stof. Jeg husker stadig, at jeg kiggede på den og tænkte: ‘Det lærer jeg aldrig at polstre.’ Men på et tidspunkt sidder det bare i hænderne, og man gør det uden at skænke det en tanke.”
Det sidder i hænderne
“Af alle de møbler, jeg har arbejdet på gennem årene, er Corona-stolen af Poul M. Volther stadig den, jeg er mest stolt af. Jeg holder stadig af at polstre den.
Den stol er altid en dejlig udfordring. Alt efter om det er tekstil eller læder, og om materialet er blødt eller strækker sig, er der vidt forskellige ting at tage højde for og forskellige syteknikker, der kommer i spil. Det synes jeg, er enormt spændende.
En anden af mine favoritter er EJ315-sofaen af Erik Ole Jørgensen. Knapperne kræver stor præcision, og når sofaen polstres i et stribet stof, skal man være endnu mere omhyggelig for at få striberne til at passe sammen. Det er et krævende møbel, men det er også det, der gør det tilfredsstillende at arbejde med.”
Efter 40 år har de mange teknikker sat sig på rygraden. Det er først, når jeg lærer nye polstrere op, at jeg for alvor bliver opmærksom på, hvor komplekst håndværket er. Det handler om at øve sig og øve sig og gentage arbejdet igen og igen. Der er mange lag, metoder og detaljer at lære, og meget af det kommer gennem gentagelse.
Det kan for eksempel tage op mod seks måneder at lære at sy og betrække en Corona Chair i læder til perfektion. Jeg er den eneste, der til fulde kan polstre den stol i et vist tempo. Vi er nogle få stykker, der kan gøre det, men de bruger tre til fire gange så lang tid.
Mit arbejde er meget varieret. Jeg polstrer alt fra Børge Mogensens Søborg-stol til hans sofaer, og giver et nap med inde på syafdelingen. De forskellige designs kræver hver deres teknikker og materialer. Selv efter 40 år er der altid noget nyt at tage fat på.
Min personlige rekord må være, at jeg på tre uger syede 41 Corona-stole og 19 Corona-ottomaner. Efter sådan en periode sætter jeg pris på at vende tilbage til andre møbler og arbejde i et andet tempo. Jeg sætter stor pris på den fleksibilitet, der er på værkstedet.
Selv når jeg er på sommerferie, kan jeg efter nogen tid mærke, at det begynder at krible i fingrene for at komme i gang med arbejdet igen. Sådan har jeg det bare. Jeg er heldig at have kunnet gøre min passion til mit arbejdsliv og have brugt fire årtier på at forfine et særligt håndværk, jeg er stolt af.”
Se mere
Gennem design, håndværk og sociale initiativer ønsker vi at skabe varig værdi for både mennesker og planeten. Opdag flere historier om vores impact.
1 of 5